Olieskift på differentiale

ATF D6 olie
Donkraft, buk og plastclips
Bolte som holder afdækning
Olieproppers placering
Olieprop med metalaffald.
Bundfald efter bakke er tømt

Jeg har droppet service på vores Leaf, da garantien på både bil og batteri er udløbet, og da Nissans kulance er ikke eksisterende, søgte jeg rundt for at finde en gør det selv gruppe for Nissan Leaf.

Fandt denne gruppe. Der er virkelig megen hjælp at hente der.

Spurgte ind til service, og fik lidt tips, men meget af det kendte jeg til i forvejen.

Men ikke dette. Skift af olie på differentialet.

Kunne i vores servicepapirer fra Nissan se at det aldrig er blevet skiftet, og bilen har kørt 167.500 km.

Fandt en denne video, som nemt forklarer hvad der skal gøres, og hvordan.

Bemærk at det er nøjagtig samme fremgangsmåde på en 40 kWh.

Du skal dog lige på indkøb først.

ATF D6 olie. Der skal bruges 1,41 L. Koster ca. 165 kr./0,95 L

2 nye pakningsskiver, til boltene, så olien ikke løber ud. Kobberpakninger som måler 18x22x1,5 mm. Søg på Google. Fandt dem hos Gmoto.dk

En plastslange på 1 meter, og 15 mm i diameter udvendig. Ikke større da den eller ikke kan komme ind i hullet hvor olieproppen sidder.

En lille tragt som kan passe ned i slangen.

Se videoen et par gange, inden du går i gang.

Lavede det i indkørslen, men Googl efter et “Gør det selv værksted” på nettet. Meget nemmere, og så er det indenfor.

Årsagen til at det skal skiftes, er at der med tiden kommer metalspåner i olien, som det ses på videoen. De samler sig heldigvis på bundpropperne, da de er magnetiske.

Al olie mister smøreevnen med tiden, så det er en god ide at skifte den en gang i mellem.

Specielt i kulde er det en fordel med en god olie, da bilen vil køre en smule længere pr. kWh, som han oplyser i videoen.

Og så er frisk olie altid en god ting for noget som skal smøres kontinuerligt.

Der er ikke så meget i at skifte olien selv.

Bilen skal stå på et lige underlag, så der kun kommer den mængde olie på der skal. Overskydende olie løber ud, ved påfyldningen.

Åben kølerhjelmen, så der kommer lys ned, når bundpladen er pillet af. Det gør det nemmere.

Det kræver en god donkraft som kan løfte højt, og en buk til at stille under bilen, så du ikke får den ned over dig hvis donkraften svigter. Sikkerhed frem for alt.

Løft bilen i passagersiden, da oliepropperne sidder i førersiden. Så vipper bilen den rigtige vej, så olien kan løbe ud.

Der sidder 6 plastic clips som holder bundpladen. 2 i hver side, og 2 midt på. Start med at fjerne dem.

Der er også 6 bolte. Den ene sidder næsten hvor afdækningen ender, før batteripakken, og sidder i midten. Fjern den først.

Der sidder 5 bolte i fronten. Fjern den i midten til sidst. Afdækningen sidder under anden plast, men kan nemt bøjes lidt, og så er den nem at få væk.

De to oliepropper sidder i førersiden, tæt på trækaksen. 

Løsn den øverste først (2), så du er sikker på at den kan løsnes. Der er ikke meget ved at tappe olien af, og så ikke kunne løsne den øverste, da det er der olien skal hældes på.

Jeg brugte en 10 L plastdunk der havde været sprinklervæske i, til opsamling af olien. Skar hele den ene side af.

Pas på når du skruer den nederste olieprop ud (1). Olien er meget tynd og den ryger rimeligt langt over mod hjulet. Sørg for afdækning hvis du gør det på fliser.

Lad olien løbe indtil der ikke kommer mere ud.

Imens olien løber ud, tørrer du de to oliepropper af, så der ikke er metalaffald på dem. De er magnetiske.

Monter de nye pakninger på oliepropperne.

Monter den nederste olieprop, og spænd den hårdt til.

Stik slangen med tragten ned i hullet ved siden af batteriet. Du kan se hvor olieproppen har siddet.

Ned under bilen igen, og stik slangen ind i hullet. Sørg for at spildbakken er på plads igen, til overskydende olie.

Sænk bilen ned så den står på alle 4 hjul igen.

Hæld nu olien på. Der skal 1,41 L på. Så ca. 1 1/2 dunk. Hæld stille og roligt.

Når der er olie nok på, løber det overskydende ud, og du kan nu fjerne slangen.

Lad olien løbe, indtil der ikke kommer mere ud.

Hæv nu bilen i førersiden, og sæt bukken under igen. Olien løber væk fra hullet, og du kan montere olieproppen igen. Spænd den hårdt til.

Tør overskydende olie af så der ikke er noget som drypper senere.

Monter dækpladen under bilen igen. Jeg satte den midterste bolt i foran, og den bagerste bagefter.

Så skal resten af hullerne nok passe rimeligt godt.

Monter de sidste bolte og clips.

Det var det. Nu kan din bil køre mange km igen, på frisk olie.

Har set flere anbefale kun at køre omkring 80.000 km på olien. Vores var virkelig beskidt, og der var små klumper af skidt i spildbakken, efter jeg tømte den. Lod den stå mens jeg ryddede op, så evt. skidt kunne bundfælde. Der var en del, og kunne også se grums i olien, da jeg hælde den over på en dunk.