Rensning af kabineføler til klimaanlæg

Beskidt føler
Dæksel ind til sikringer
Afdækning på midterkonsol
Plastbeslag
Til højre for rattet
Stik klikkes løs

Vi har oplevet nogle gange, at bilen pludselig køler helt vildt. Som om den har fået et forkert signal fra en føler.

Tog en tur med ChatGPT, og fandt ud af  at der sidder en kabineføler, som måler på temperaturen i kabinen. 

Vidste godt et der måtte være en føler et sted, men hvor.

Den sidder til højre for rattet, lidt under P knappen. Der er der nogle riller i plasen, som der suges luft ind igennem.

Vores bil er snart 8 år, så der er kommet meget støv igennem føleren.

Den er nem nok at komme til, og tager en lille halv times tid.

Start med at fjerne dækslet ind til sikringerne, som du kan se for enden af instrumentbordet.

Løsn nu afdækningen i midterkonsollen. Tag fat for neden, og træk til. Det behøver ikke at komme helt af. Bare så det vipper ned.

Der sidder et plastbeslag, med 2 skruer, oppe under instrumentbordet. De løsnes med en stjerneskruetrækker. Når skruerne drejes, popper de ud.

Til venstre for plastbeslaget sidder der en stjerneskrue, som skal fjernes.

Den plast som plastbeslaget holder oppe, sidder også fast over bag ved, lige til venstre for bremsepedalen. Det er en fingerskrue. Løsn den lidt, så plasten kan vippe ned uden at knække. 

Nu skal det store plaststykke under rattet løsnes.

Start ude ved sikringsboksen. Med en skruetrækker kan det forsigtigt vippes løst.

Når det er løst til venstre for rattet, går du til højre side, og bruger en skruetrækker eller lignende, til at vippe plasten ud for oven først.

Når toppen er ude kan du nu få det hele løst. 

Du kan se føleren på modsatte side af de små riller i plasten.

Der sidder et hvidt stik på den.

Det løsnes ved at bruge en spidstang, og klemme det sammen. Du kan se låsen vippe ned, når du klemmer på det.

Træk stikket ud.

Løsn føleren fra plasten. Den sidder kun med én stor stjerneskrue.

Der sidder en slange på den, som der suges luft igennem. Bare træk til for at få den af. Der er bare en lille kant på føleren som holder slangen fast.

Ligner den vores er tråden og modstanden godt støvet. 

Rensede den med kontaktspray, og blæste den tør med trykluft bagefter.

Hvis den slet ikke virker, så kan du købe en ny føler hos THansen, som har varenummer 999683200068, og den koster 299 kr.

Monter slangen på føleren igen. 

Monter føleren igen på plasten, og sæt stikket i.

Når det store stykke plast skal monteres igen, skal du starte inde ved midterkonsollen. 

Den tap som sidder længst nede mod speederen, skal i først, så kommer resten af sig selv.

Når det store stykke er klikket på plads, skal beslag og skrue monteres igen, samt fingerskrue strammes.

Klik plaststykket ved midterkonsollen fast igen, og klik dækslet på ved døren.

Start bilen og skru helt ned for klimaanlægget, for at se om det køler, og skru derefter helt op, for at se om det varmer.

Virker det, har du samlet det hele rigtigt.

Håber dit anlæg kører mere stabilt nu.

God arbejdslyst.

Har du ikke mod på det selv, så send en mail, så kan jeg lave det for dig.