Når du har fået en fejlmelding på en sensor, kan du på parkeringsskærmen til højre se bilen ovenfra.
Der er et udråbstegn, da der er en fejl.
I venstre hjørne foran, er der et hvidt område.
Dette er for at vise at det er denne føler som det er galt med.
Den nemmeste måde at finde ud af hvilken sensor du skal bruge er at afmontere en af de midterste, og aflæse varenummeret.
Dette er beskrevet længere nede på denne side.
Vores hedder 5WA 919 275 A. Der findes også en der hedder 5WA 919 275 C
Jeg fandt vores ved at søge på varenummer 5WA 919 275 A. Endte med at købe den fra eBay.
Den kom fra Polen, fra denne forhandler. Vær opmærksom på hvor de kommer fra, da der kan komme told på, hvis det ikke er fra et EU land.
Der er et link til en liste på siden, så du kan se om din bil bruger dette varenummer.
Fik den inden for den lovede tid på 2 uger.
Bedst af alt. Den kostede 390 kr. leveret. Meget billigere end at køre til VW.
Så blev det vores tur til at få et stenslag på en P sensor foran.
Opdagede det ved, at bilen meldte fejl når vi kørte langsomt.
Først bad den om at få renset P sensorer, og derefter meddelte den at “Manøvrefunktion ikke mulig”
Fik checket alle sensorer, og kunne se at der var skidt på dem, og et lille mærke fra et stenslag på den ene.
Selve udskiftningen er supernem, så længe det er dem ved siden af nummerpladen, da det kan gøres ind gennem hullerne i kølergitteret.
Fik taget et billede med et inspektionskamera, som desværre ikke har den bedste opløsning.
Først skal sencoren løsnes. Klokken 12 og 6 er der en plast tap. Fandt ud af at det nemmeste var at trykke den klokken 12 opad, og trykkede lidt på den udefra, indtil jeg kunne mærke sencoren gik løs.
Derefter den nederste.
Så kan den trækkes ud gennem hullet i kølergitteret. Der er ingen fare for at tabe den, da den jo hænger i ledningen, som også er låst fast.
Så er det tid til at få stikket af.
Det sidder også med to låsetapper.
Det kan godt være svært kun at bruge fingrene til at klemme med.
Det grå plaststykke skal klemmes ind for oven, for at låsepalerne slipper.
Jeg brugte en spidstang, og klemte forsigtigt hårdere og hårdere indtil stikket slap.
Så er det bare at tage den nye sensor, og montere på stikket. Vær sikker på at den låser. Du kan høre et svagt klik, når stikket kommer langt nok ind.
Træk i plastdelene, ikke ledningerne, for at checke om det er låst ordentligt sammen.
Det kan ikke vendes forkert, da der sidder en plast tap inde i stikket, som forhindrer fejlmontage.
Når ledningen er monteret, kommer du det hele ind gennem kølergitteret igen, og klikker den fast.
Du kan høre det, og du kan også se når den sidder rigtigt i kofangeren.
Tryk på sencoren, for at checke at den er låst ordentligt fast.
Det var det.
Den skal heldigvis ikke kodes til bilen, og det tog mig 5 minutter at skifte, inkl. den tid jeg bruge på at tage billeder.
Er det sensorerne der sidder i hjørnerne foran, der skal skiftes, er det lidt mere tricky, men det er beskrevet herunder.
Er det en sensor i siden der er defekt, er det lidt mere bøvlet at skifte den, men stadig noget alle kan gøre.
Start med at dreje hjulet helt til siden så du kan komme til.
Du kan se de 4 skruer på billedet. De skal alle fjernes, og det er Torx skruer.
Fjern derefter den skrue der sidder for enden af plasten, som sidder i skærmkanten. Også Torx.
Selve skærmkanten er ikke nødvendig at klikke af.
Den kan være svær at få af, og man kan godt komme til at brække noget i stykker undervejs.
Ved de to aflange huller kan du få fat i inderskærmen, og forsigtigt få den vippet ud så den er foran skærmkanten, i stedet for bagved.
Nu er der plads til at du med den ene hånd kan løsne sensoren, og få den fri.
Når den er fri skal den afmonteres fra ledningen.
Gør som beskrevet ved de midterste sensorer.
Det er dog ikke nemt at have begge hænder og en spidstang derinde samtidig, men det kan lade sig gøre.
Klik den nye sensor på, og monter den i hullet igen.
Vip inderskærmen på plads, bag skærmkanten igen.
Sæt alle 5 skruer i igen. Spænd dem hårdt, men ikke så hårdt at de går over gevind.
Det var det.
Det tog ca. 10 minutter.
God arbejdslyst.